Flere grundejere har kontaktet bestyrelsen og spurgt os, om vi er bekendt med etagebyggeriet på 100‐vejen. Bestyrelsen har undersøgt reglerne, og det var bestemt ikke helt nemt. Vi fandt hurtigt frem til udstykningsdeklarationen fra 1974, som vi sikkert alle kender fra vi købte vore ejendomme. Denne deklaration henviser til Byplanvedtægt nr. 7 fra august 1974, som er det helt centrale dokument. Alle har troet, at det har været gældende, men det viser sig, at kommunen ikke har fået det godkendt i Boligministeriet engang i 1974‐75. Hvis byplanvedtægten ikke er gældende, har det vidtgående konsekvenser, bl.a. kan man frit få byggetilladelse til hvad som helst. Man kan starte larmende erhvervsvirksomheder m.v. i vores område. Vi opfatter det som rent cowboy-land.
Bestyrelsen har imidlertid fundet nogle tungtvejende grunde til, at det ikke kan være sådan.
Derfor har vi på et ekstraordinært bestyrelsesmøde den 21. september besluttet, at håndtere sagen ved at kontakte en advokat.
Sagen tages op igen på næste bestyrelsesmøde.
Download bestyrelsesmødereferat #5 (ekstraordinært).
bestyrelsen