Kære grundejere
Grundejerforeningen vil traditionen tro invitere til fastelavnsfest:
Søndag den 11. februar kl. 14:00 på pladsen ved Hjortevænget 209
Der er i de seneste år igen kommen flere børn i vores område, så igen vil vi gerne gøre det til både de voksnes og især til børnenes fest.
Der er:
- 1 tønde til børn under ca. 5 år*)
- 1 tønde til børn fra ca. 5 – maks. 15 år *)
- 1 tønde til voksne kvinder
- 1 tønde til voksne mænd
For at gøre det ekstra spændende, så vil der være præmier til den bedst udklædte i hver af de to aldersgrupper for børn.
*) For børn omkring de 5 år, bedes forældrene vurdere, om man ønsker at tilmelde sig blandt de små eller store. Teenagere på 14-15 år må selv vurdere, om man ønsker at stille op på 5-15 års-holdet eller blandt de voksne. Angiv dette ved tilmelding.
Programmet er:
- Velkomst
- Tøndeslagning for børn i de to aldersgrupper.
Mens børnene slår katten af tønden, vil der være varme og kolde drikke til de voksne.
Så har vi lidt at varme os på imens. - Der er slik i tønderne. Mens børnene gør kål på slikket, slår de voksne katten af tønderne.
- Uddeling af præmier for bedste udklædninger
- Kroning af kattedronninger og kattekonger for hver af de fire tønder.
- Vi slutter dagen af med at hygge os med fastelavnsboller, kaffe, te, øl og vand. Til børnene er der – udover fastelavnsboller – også slikposer, kakaomælk og juice.
Der er gratis at deltage for medlemmers husstande og for deres børnebørn (da vi gerne vil have mange børn med). Gæster er også velkomne til at deltage. Gæster koster 30 kr. pr. person for både børn og voksne. Betaling bedes foretaget på MobilePay 9359wb eller til Jens Emborg i nr. 201 – inden arrangementet begynder.
Tilmelding senest mandag den 5. februar kl. 12
(af hensyn til bestilling af fastelavnsboller).
Tilmeld dig her.
Grundejerforeningen giver én drikkevare (øl/vand) pr. person. Børn får én kakaomælk, juice eller sodavand. Yderligere drikkevarer kan købes for 5 kr. Kaffe og te er gratis.
Vi glæder os til at se jer alle.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen