Bemærk: Da vi har haft en del problemer i forbindelse med udlejning, har vi på bestyrelsesmødet 2022-10-12 besluttet ikke længere at udleje teltene.
Grundejerforeningen råder over følgende udstyr, som grundejerne kan leje:
- 12 klapborde på 180 × 75 cm
- 36 sorte fletstole
- 10 farvede træstole
Lejeprisen er:
- 75 kr. for borde og stole, uanset antal
Der gælder følgende regler for leje:
- Grundejerforeningens arrangementer har højere prioritet end udleje til grundejere.
- Reservation foregår ved henvendelse til John Hansen i nummer 209.
Der gælder først-til-mølle-princippet. Reservationen gælder først, når den er bekræftet. - Medmindre andet er aftalt, så kan man afhente de lejede genstande på den aftalte dag fra kl. 12 i grundejerforeningens skur, som står mellem nr. 208 og 209. Genstandene skal være leveret tilbage på afleveringsdagen senest kl. 11.
- Normalt kan man kun leje genstandene i 1-2 døgn.
- De lejede genstande må ikke videreudlejes/videreudlånes og må kun anvendes i grundejerforeningens område.
- Man skal give bestyrelsen besked om enhver skade eller mangel – stor eller lille. Man hæfter for skader og mangler, som ikke kan henføres til normal slidtage. Bestyrelsen foretager denne vurdering.
- De lejede genstande skal være rengjorte og tørre ved tilbagelevering, så næste lejer umiddelbart kan bruge tingene.
- Der betales et depositum på kr. 300 pr. reservation, når man får bekræftet sin reservation. Depositummet – fratrukket lejeprisen – betales tilbage ved komplet, skadefri og rengjort tilbagelevering. Erstatningspligten er ikke begrænset til depositummet.
- Navnlig i weekenderne om sommeren er der stor efterspørgsel efter at leje borde og stole. Man bedes derfor ikke reservere flere genstande ad gangen, end man har brug for.
- Man bedes annullere reservationen hurtigst muligt, hvis man alligevel ikke får behov for genstandene. Det fulde depositum tilbagebetales ved annullering.
Opdateret 2024-09-17