Kære alle grundejere
De vigtigste ting, som er sket siden sidst udsendte nyhedsbrev, er:
- Referatet fra sidste bestyrelsesmøde den 2016-03-16 er lagt på hjemmesiden og kan hentes som pdf-fil. De efterfølgende punkter er behandlet mere detaljeret i referatet.
- Det høje byggeri på 100-vejen: I sidste nyhedsbrev bad bestyrelsen om grundejernes holdning til byggesagen. Kun tre grundejere har svaret på denne henvendelse. En fortsat kamp forventer vi at ville kræve mange ressourcer – specielt mht. tidsforbrug. På grund af det lave antal tilbagemeldinger fra grundejerne har bestyrelsen vedtaget ikke at gøre mere ved sagen, før den har været diskuteret på den kommende generalforsamling
Det er stadig bestyrelsens holdning, at vi skal hindre, at der bygges overetager på flere huse. Desuden finder vi, at kommunens sagsbehandlinger samt korrespondanceformer er helt uacceptable.
Bestyrelsen har aftalt et møde med borgmesteren ca. en uge før generalforsamlingen. - Kommunen har endnu ikke besvaret vores henvendelse om udarbejdelse af en lokalplan. Dette var ellers en aftale med kommunen som resultat af sidste generalforsamling.
- Fællesantennen er nu endeligt nedlagt og området stort set reetableret. De sidste detaljer færdiggøres sammen med genopsætning af gyngerne på den vestlige legeplads på en arbejdsdag lørdag den 11. juni kl. 10 til ca. 13. Reserver gerne dagen.
- Det store fyrretræ ved den fjernede fællesantenne vil blive fældet.
- Årsregnskab for 2015 er revideret og påtegnet. Regnskabet kan findes her.
- Fastelavnsfest 2016: Vejret var perfekt og igen i år var der mange tilmeldte: 78 personer fordelt på 21 huse!
- Sommerfesten er fastlagt til 20. august sammen med en arbejdsdag fra 10-13.
- Generalforsamlingen er fastlagt til 19. maj. Indkaldelse er udsendt separat.
- Daniel ønsker af arbejdsmæssige grunde at fratræde bestyrelsen
/med venlig hilsen
Bestyrelsen, GFUN