(B) Invitation til arbejdslørdag

Kære grundejere

Vi blev desværre ikke helt færdige med arbejdsopgaverne på arbejdslørdagen den 29. juni. Bl.a. er nabohjælpskiltene ikke færdigopsatte. Men stor tak til dem, som deltog.

Bestyrelsen vil derfor endnu engang indbyde til arbejdslørdag:

 

Lørdag den 5. oktober kl. 10-13

 

Vi mødes kl. 10 på den vestlige legeplads, hvor vi starter med at fordele opgaverne mellem os.

 

Når vi er færdige ved 13-tiden, så byder grundejerforeningen traditionen tro på et stykke pizza samt lidt godt at drikke.

 

Det er færdiggørelse af arbejdsopgaverne fra sidste arbejdslørdag, som igen er på planen:

 

  • Opsætning af nabohjælpskilte, både på lygtepæle og på standere.
  • Afrensning og maling af legeredskaber på begge legepladser.
  • Generel opfriskning af legepladserne (beskæring af buske samt lugning).

 

Hvis man har lyst til at deltage, bedes man tilmelde sig her på hjemmesiden eller sende en e-mail til bestyrelsen senest torsdag den 3. oktober (af hensyn til forplejning).

 

Arbejdslørdagene har to formål: Dels at gøre vores bebyggelse pænere. Dels at have en god dag sammen med de andre beboere, som man så lærer at kende bedre. Det er f. eks. forebyggende mod indbrud, at vi er opmærksomme på hinanden.

 

Vi håber at se dig/jer den 5. oktober
Med venlig hilsen

Bestyrelsen, Grundejerforeningen Ullerødgård Nord

Skriv et svar