(B) Nyt fra bestyrelsen

Kære grundejere

Bestyrelsen vil gerne informere om hvordan det går i grundejer­foreningen. Derfor dette nyhedsbrev.

Her på hjemmesiden kan man desuden finde referater fra bestyrelsesmøderne og generalforsamlingerne.

Der har ikke været de helt store emner på dagsordenen det sidste års tid, men vil vi gerne informere om seneste nyt.

Fastelavn

Fastelavn afholdes for børn og voksne

Søndag den 11. februar 2024 kl. 14

Tilmeldingsfristen er mandag den 5. februar kl. 12.

Der vil være gaver til de bedst udklædte børn, samt fastelavnsboller og kold og varm drikkelse til alle. Der vil være tønder til både børn og voksne.

Program og invitation er tidligere lagt her på hjemmesiden og sendt ud til grundejerne pr. e-mail. Vi håber, at der kommer mange.

Arbejdslørdag

Arbejdslørdag(e) blev af mange grunde ikke til noget i 2023. Men nu har vi planlagt den første i 2024:

Lørdag den 11. maj 2024 kl. 10-13

Vi gennemfører det på samme vis som sidst, så kl. 13 afslutter vi dagen med pizza og/eller sandwichs eller lignende samt lidt godt at drikke.

Hovedpunkterne er:

  • Opsætning af nabohjælpskilte
  • Maling af legeredskaberne på legepladserne, navnlig den østlige
  • Lugning, beskæring og anden smukkesering af legepladserne

Invitation udsendes senere.

Ullerødgårdbyggeriet

Vores grundejerforening har et samarbejde og jævnlige møder med vores naboforening om emnet, så når der i det følgende står »vi«, så står det for dette samarbejde.

Hovedpunkterne var:

  • Vi har stort set intet hørt fra kommunen siden det sidste borgermøde i november 2022. Derfor sendte vi et brev til kommunen i december 2023 med en del spørgsmål. Vi har efterfølgende fået svar fra kommunen, men vi føler os ikke sikre på, hvad svarene er.

Som vi opfatter det, så kan vi konkludere følgende:

  • Hørsholm kommune har givet afslag på, at udkørsel kan ske direkte til Lågegyde.
  • Developer (Cordsen) har hyret et nyt arkitekt-ingeniørfirma, som skal gentænke hele byggeriet.
  • Man er tilsyneladende gået bort fra at opføre fler-etagers huse og i stedet vil bygge parcelhuse, som den nuværende lokalplan tillader.

Yderligere detaljer findes i dette dokument.

Områdevedligeholdelse

Den flerårige vedligeholdelsesplan blev gennemført som planlagt i 2023. Så nu går vi i gang med planen for 2024.

Dette omfatter følgende:

  • De første 6 træer i nordøst plantebæltet fældes.
  • De øvrige træer i plantebæltet studses efter behov.
  • Træerne på legepladserne og langs Ullerødvej studses efter behov (genbesøges).
  • Undervæksten i nordøst plantebæltet slagleklippes omkring august.
  • Rodfræsning og udjævning fra stormvæltet fyrretræ mod hestefolden

Vi har aftalt med skovfirmaet, at de går i gang allerede her i februar med fældning af de første træer. I bestyrelsen ser vi ikke nødvendigvis alt, hvad der foregår. Så hvis man observerer noget eller har kommentarer til gennemførelsen af vedligeholdelsesplanen, så bedes man kontakte bestyrelsen.

Økonomi og regnskab

Regnskabet for 2023 er endnu ikke revideret, men de foreløbige tal viser:

Budgettet underskud:      47.375,00 kr.
Forventet underskud:      35.677,30 kr.

Dermed viser 2023 et formindsket underskud på 11.697,70 kr.

2024 er først lige startet, så her er intet nyt. Men der er ingen indikationer på, at budgettet ikke vil holde.

Det endelige regnskab sendes ud til grundejerne inden generalforsamlingen til maj.

Nabohjælpskilte

Vi har modtaget alle nabohjælpskilte, standere og ophængsbeslag. Skiltene planlægger vi at sætte op på næstkommende arbejdslørdag.

Sommerfest

Sommerfesten måtte vi desværre aflyse i 2023 – dels pga. manglende grundejerinteresse – dels pga. manglende ressourcer i bestyrelsen.

Vi håber, at den kan gennemføres i 2024! Men vi mangler hjælp. Så hvis der er nogle grundejere, der har interesse i at være med til at arrangere sommerfesten, så henvend jer til bestyrelsen. Umiddelbart så mener bestyrelsen, at sommerfesten skal finde sted den sidste uge i august eller første uge i september.

Kontaktinformation til grundejere og hjemmeside

E-mail og hjemmesiden er de vigtigste måder, hvorpå bestyrelsen kan kommunikere med grundejerne. Det er en stor opgave at holde medlems­fortegnelsen ajour. Derfor er det vigtigt, at alle selv holder sine kontakt­oplysninger ajour. Man kan rette sine oplysninger, herunder e-mailadresse, på hjemmesiden under menuen MINE SIDER > REDIGER MIN PROFIL.

Ved ejerskifte så husk, at både ny og gammel ejer har pligt til at meddele grundejerforeningens kasserer kontaktoplysninger samt at ejerskifte har fundet sted.

Det er også en større opgave at holde hjemmesidens oplysninger vedlige. Derfor vil det være en kæmpehjælp – hvis man finder fejl og mangler på hjemmesiden – at gøre bestyrelsen/webmaster opmærksom på det.

Det sker fra tid til anden, at folk får nyt telefonnummer eller e-mailadresse. Så vi vil værdsætte, hvis du kontrollerer dine kontaktoplysninger.

Ordensreglement

Det er vigtigt, at vi alle tager hensyn til hinanden. Derfor er der i grundejerforeningen udarbejdet et sæt bindende ordensregler.

Vedtægter og udstykningsdeklaration kan findes her på hjemmesiden.

Bestyrelsen ønsker ikke at »lege politi« med hensyn til vedtægterne og ordens­reglerne, men opfordrer selvfølgeligt grundejerne til at overholde disse. Som bestyrelsen ser det, så drejer det sig om, at vi bor et sted hvor der er plads til alle og hvor vi også tager hensyn til hinanden.

Erfaringen viser, at man skal være specielt opmærksomme på disse forhold:

  • Hvornår man må bruge motorredskaber og andre støjende redskaber i haven. Ifølge ordensreglementet bør det så vidt muligt undgås at bruge støjende motorredskaber
    –  efter kl. 19.00 på hverdage
    –  efter kl. 17.00 på lørdage
    –  før kl. 10.00 og efter kl. 14.00 på søn- og helligdage
  • Ifølge ordensreglementet bør det undgås at aflæsse haveafklip, jord, sten og lignende materialer uden for egen grund eller indkørsel.
  • Hvor man må parkere? Ifølge den tinglyste udstykningsdeklaration, så må »parkering uden for parcellerne kun ske på de hertil indrettede parkeringsarealer«. Vendepladserne er til for, at større køretøjer skal kunne vende – ikke til parkering.
  • Ifølge ordensreglementet bør det undgås at henstille trailere udenfor egen grund eller indkørsel.
  • Hvem har lyst til at træde i en hunde-hmm-hmm, når man klipper hæk eller går på stierne eller i græsrabatterne? Så vær sød at samle op efter hunden.
  • Der må kun anvendes levende hegn. Se den tinglyste udstyknings­deklaration.
  • Hastighed på vores veje. Tænk på at der er legende børn. Vi vil jo også gerne undgå, at det bliver nødvendigt at sætte vejbump op på stikvejene.

Har I spørgsmål eller er der noget I er i tvivl om, så er I altid velkomne til at kontakte bestyrelsen. Kontaktoplysninger findes på hjemmesiden.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen G/F Ullerødgård Nord

(B) Fastelavnsfest for hele familien søndag den 11. februar 2024

Kære grundejere

Grundejerforeningen vil traditionen tro invitere til fastelavnsfest:

Søndag den 11. februar kl. 14:00 på pladsen ved Hjortevænget 209

Der er i de seneste år igen kommen flere børn i vores område, så igen vil vi gerne gøre det til både de voksnes og især til børnenes fest.

Der er:

  • 1 tønde til børn under ca. 5 år*)
  • 1 tønde til børn fra ca. 5 – maks. 15 år *)
  • 1 tønde til voksne kvinder
  • 1 tønde til voksne mænd

For at gøre det ekstra spændende, så vil der være præmier til den bedst udklædte i hver af de to aldersgrupper for børn.

*) For børn omkring de 5 år, bedes forældrene vurdere, om man ønsker at tilmelde sig blandt de små eller store. Teenagere på 14-15 år må selv vurdere, om man ønsker at stille op på 5-15 års-holdet eller blandt de voksne. Angiv dette ved tilmelding.

Programmet er:

  • Velkomst
  • Tøndeslagning for børn i de to aldersgrupper.
    Mens børnene slår katten af tønden, vil der være varme og kolde drikke til de voksne.
    Så har vi lidt at varme os på imens.
  • Der er slik i tønderne. Mens børnene gør kål på slikket, slår de voksne katten af tønderne.
  • Uddeling af præmier for bedste udklædninger
  • Kroning af kattedronninger og kattekonger for hver af de fire tønder.
  • Vi slutter dagen af med at hygge os med fastelavnsboller, kaffe, te, øl og vand. Til børnene er der – udover fastelavnsboller – også slikposer, kakaomælk og juice.

Der er gratis at deltage for medlemmers husstande og for deres børnebørn (da vi gerne vil have mange børn med). Gæster er også velkomne til at deltage. Gæster koster 30 kr. pr. person for både børn og voksne. Betaling bedes foretaget på MobilePay 9359wb eller til Jens Emborg i nr. 201 – inden arrangementet begynder.

Tilmelding senest mandag den 5. februar kl. 12 
(af hensyn til bestilling af fastelavnsboller).
Tilmeld dig her.

Grundejerforeningen giver én drikkevare (øl/vand) pr. person. Børn får én kakaomælk, juice eller sodavand. Yderligere drikkevarer kan købes for 5 kr. Kaffe og te er gratis.

Vi glæder os til at se jer alle.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen

Savnet kat er FUNDET!

Vores elskede kat Gubbis, har ikke været hjemme siden fredag aften (30/6). Det ligner ham ikke, så vi er bange for han kan have gået ind i nogens skur, garage eller lignende, og måske blevet lukket inde af en fejl. Måske sidder han fast et sted og ikke kan komme ud? Så hvis I har mulighed for at gå en tur i jeres have og se om han måske er der, vil vi være meget taknemlige.

Hvis du ser ham, må du meget gerne ringe, alle tider på døgnet. Vi vil så gerne have ham hjem.

Gubbis bor i Hjortevænget 230 og vi savner ham helt forfærdelig meget. Så vi håber I vil hjælpe os med at finde ham.

Hvis I er på ferie, og vi selv må gå igennem haven, så fortæl os endelig at vi må, så gør vi gerne det. I kan ringe eller skrive på 60444811.

På forhånden tak for hjælpen.
Mads og Linda

3. juli: Gubbis er fundet. Han sad fast oppe i et grantræ. Fandt ham her kl. 01.00

(B) Søndagstur til Nivaagaard

Kære grundejere

Vores gamle tradition i grundejerforeningen fortsætter. Helle og Hans Jørgen i nummer 401 har igen tilbudt at arrangere en udflugt til Nivaagaards Rhododendron-park søndag den 11. juni.

Vi mødes klokken 10 hos Helle, hvor vi hygger os lidt, før vi i fælles flok går mod Nivaagaard. Undervejs holder vi et pitstop på rastepladsen på hjørnet af Ny og Gammel Strandvej.

Vi spiser vores medbragte madpakker i parken. Turen er gratis og grundejerforeningen støtter arrangementet med drikkevarer i et rimeligt omfang.

Der er borde og bænke i parken, men nok ikke nok til alle. Derfor må I gerne medbringe stole/tæpper. Der bliver arrangeret transport af de ting, som man ikke ønsker at medbringe på gåturen.

Turen er på lidt under 2½ kilometer hver vej og er for både børn og voksne og er gratis. I tilfælde af meget dårligt vejr vil turen blive aflyst/udsat.

På grundejerforeningens hjemmeside kan man finde billeder fra en tidligere tilsvarende tur (klik her).

Tilmelding sker her på hjemmesiden senest den 9. Juni.

Med venlig hilsen
Helle, Hans Jørgen og bestyrelsen

Indkaldelse til ordinær generalforsamling 2023

Kære grundejere

Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i grundejerforeningen

tirsdag den 30. maj 2023 kl. 19:00
i Medborgerhuset Egedal
, Egedalsvej 2.

Dagsorden samt årsregnskab for 2022 og budget for 2024 er lagt på hjemmesiden under menuen »Generalforsamling«. Samme sted finder du/I også referatet fra den ekstraordinære generalforsamling den 30. marts 2023.

Af hensyn til forplejningen vil vi gerne bede om en tilmelding på hjemmesiden.

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal ifølge vedtægterne være bestyrelsen i hænde senest den 16. maj.

Husk, at du/I kan anvende en fuldmagt, hvis du/I er forhindrede i at møde op.

På hjemmesiden kan du/I også finde referater fra de seneste bestyrelsesmøder.

Vi glæder os til at se så mange som mulig til generalforsamlingen.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen

(B) Mere om vedligeholdelse af beplantning på fællesarealerne

Kære grundejere

Som man sikkert er opmærksom på, så har bestyrelsen – efter udarbejdelsen af en vedligeholdelsesplan for vores fællesområder – indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling. Dette er en direkte følge af en beslutning på seneste generalforsamling i maj 2022.

Da planen blev udarbejdet, forsøgte vi efter bedste evne at tage hensyn til alle beboeres synspunkter. Vi mener selv, at vi er nået frem til et godt kompromis. Planen er derfor ment som en helhedsplan. Hvis der skal røres væsentligt ved enkeltområder, så mener vi ikke, at der længere er tale om en helhedsplan, der tager hensyn til alle. I så fald skal der derfor udarbejdes en ny plan, hvor man igen ser på helheden.

Da planen var færdigudarbejdet, blev den sendt ud til alle grundejere med ønske om, at vi fik kommentarer tilbage. Det har vi også fået, og disse kommentarer blev behandlet på et bestyrelsesmøde den 27. marts 2023.

Vi har – ud over et ændringsforslag til planen – modtaget følgende kommentarer:

  • »Jeg har ikke noget imod, at træerne i fællesarealet mod nordøst i første omgang bliver nænsomt beskåret øverst og får fjernet sidegrene på det nederste stykke. Det er imidlertid vigtigt, at træerne bevarer en naturlig form i toppen.«
  • »Vi følger bare Kents/jeres plan, det var bare min umiddelbare holdning til træerne. Så håber jeg på, at træet holder fremtil da.
    Jeg synes generelt, at vores træer pynter og er med til at give området karakter, og synes derfor ikke at vi skal give træerne en hård beskæring/fældning, med mindre de kan være til fare for huse og mennesker i stormvejr.«
  • »Vi har kigget det igennem, og kan godt forstå at der behov for at tynde ud i træerne, så længe området forbliver lidt skovagtigt«
  • »Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg ikke er tilhænger af ange høje træer i et villa kvarter, og har svært ved at se hvorfor man skal have mange 20-30 meter høje træer iblandt villaer. Jeg håber ikke i har planer om at genbeplante området med nye store træer i den kaliber. Det ser rigtig fint ud med det åbne areal. Ifald man insisterer på at genplante noget, kan man jo sætte nogle buske, de bliver ikke så høje, og kan nemt vedligeholdes af beboerne.«
  • »Vi har gennemlæst materialet og støtter op om jeres forslag.«
  • »Jeg har ingen kommentarer til ændringer i de tilsendte planer, men vil bare sige, at det ser rigtig fornuftigt ud, og at I i bestyrelsen må have lagt et kæmpe arbejde i det. Tak for det. Fuld opbakning herfra. :)«
  • »Legepladsen mod Vest er vel et reelt problem. Den er om sommeren mørk og trist og bliver for en stor dels vedkommende benyttet af alle andre end grundejerforeningens medlemmer, herunder teenagere der sidder og ryger på vipperne og hænger i edderkoppespindet. Jeg tror det kunne være en god ide, at få alle træer stynet og pladsen lysnet, så der ikke længere er så meget “hule” over området.«
    Det er meget fint med en løbende vedligeholdelsesplan omkring slagklipping af undervækst. Det er utroligt flot, som det fremstår nu og specielt udenfor de 2 grunde på Hestefoldsiden hvor der også er sået græs. Men det er også en lille smule trist/kedeligt og skal man tænke i biodiversitet, var det måske en ide at plante nogle stærkt blomstrende buske imellem træerne, eller andet tilsvarende,  som kan være med til at tiltrække insekter/bier og dermed igen være med  til at beskytte den del af vores fauna og samtidigt reducere (måske) behovet for en omfattende årlig vedligeholdelse.«
  • »Vi er umiddelbart enige i hvad Niels nævner. Vi støtter en plan med at vedligeholde træerne på langt sigt og får fjernet nogle af dem. Det er selvfølgelig en bekymring hvis de vokser for meget ind over grundene«
  • »Vi går helt klart ind for vedligeholdelse i h.t. Kent Normanns anbefalinger«

Vi er af en grundejer blevet gjort opmærksom på, at der kan være nogle praktiske problemer mht. budgettet for vores forslag, og det er vi helt enige i. Problemet er, at der står i grundejerforeningens vedtægter §6, at »Det årlige kontingent fastsættes af den ordinære generalforsamling for det følgende kalenderår. På en generalforsamling kan det uden ændring af vedtægterne besluttes, at kontingentet skal erlægges på et andet tidspunkt, evt. fordelt på flere rater, og at endnu ikke forfaldne kontingenter skal forhøjes eller nedsættes.«

Vi stemmer derfor på den kommende ekstraordinære generalforsamling om en rammeplan for områdevedligeholdelse, vel vidende at den kun kan gennemføres, hvis der på hvert års ordinære generalforsamlinger bliver vedtaget budgetter, som understøtter planen. Det vi allerede nu ved, er at planen kun hænger sammen, hvis:

  • det på den ekstraordinære generalforsamling bliver godkendt, at vi overskrider budgettet i år med 9.975 kr. (tages af foreningens formue)
  • der hvert år fremover på de ordinære generalforsamlinger bliver godkendt et budget som bliver 700 kr. højere pr. grundejer end hvis vi ikke vedtager vedligeholdelsesplanen.

 Vi præciserer derfor forslaget til:

»De af Kent Nomann og bestyrelsen udarbejdede rammer for områdevedligeholdelse og udgifter til samme, hvor der – hvis nødvendigt – kan forekomme justeringer, indstilles til den ekstraordinær generalforsamlings godkendelse den 30. marts 2023. De ekstra udgifter til områdevedligeholdelse finansieres ved kontingentforhøjelse som foreslået.

Forslaget kan kun gennemføres, hvis der fremover på kommende ordinære generalforsamlinger vedtages budgetter, som understøtter rammeplanen. For 2023 godkendes det, at budgettet overskrides med yderligere 9.975 kr., som tages fra grundejerforeningens formue.«

Da ovenstående forslag har væsentlig indflydelse på vores områder, opfordrer bestyrelsen grundejerne til at møde op på den ekstraordinære generalforsamling, torsdag den 30. marts 2023 kl. 19:00 på Græstedgård.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen, Grundejerforeningen Ullerødgård Nord

(B) Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling 2023-03-30

Kære grundejere

På seneste generalforsamling i 2022 blev det vedtaget, at vi skulle udarbejde en plan for områdevedligeholdelse ud fra en professionel helhedsvurdering. Efterfølgende skulle der tages stilling til planen på en ekstraordinær generalforsamling.

Planen blev – sammen med forslag om forhøjelse af medlemskontingentet som konsekvens heraf – udsendt til alle grundejere pr. e-mail den 2. marts 2023.

Der indkaldes derfor til ekstraordinær generalforsamling:

Torsdag den 30. marts 2023 kl. 19:00 på Græstedgård 
(Græstedgårdsvej 1E, 2980 Kokkedal)

Der er kun dette ene punkt på dagsordenen:

»De af Kent Nomann og bestyrelsen udarbejdede rammer for områdevedligeholdelse og udgifter til samme, hvor der – hvis nødvendigt – kan forekomme justeringer, indstilles til den ekstraordinær generalforsamlings godkendelse den 30 marts 2023. De ekstra udgifter til områdevedligeholdelse financieres ved kontingentforhøjelse som foreslået.«

 

  • Bestyrelsens forslag til områdevedligeholdelse kan hentes her som pdf-fil.
  • Kent Nomanns anbefalinger til områdevedligeholdelse kan hentes her som pdf-fil.

 

Hvis man allerede nu har kommentarer til vedligeholdelsesplanen eller budgettet, bedes man skrive til bestyrelsen senest den 19. marts 2023, så vi kan gennemgå kommentarerne og eventuelt revidere planen, inden vi mødes til den ekstraordinære generalforsamling.

 

Det har været vanskeligt at finde et lokale til afholdelsen og lokalet er først ledigt en halv time før vi skal bruge det. Så af praktiske hensyn til afholdelsen vil vi gerne bede jer tilmelde jer her på hjemmesiden senest tirsdag den 28. marts. Tilmelding er ikke et krav, men vil være en stor hjælp for os.

 

Vi kan ikke indkalde til ordinær generalforsamling før regnskabet for 2022 er revideret og heller ikke før en endelig dagsorden er fastlagt. Derfor kan vi ikke indkalde til ordinær generalforsamling allerede nu. Men datoen er fastlagt:

 

Ordinær generalforsamling: Tirsdag den 30. maj kl. 19:00 i Egedal Byens Hus, Egedalsvej 2

 

Indkaldelse følger senere.

 

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

(B) Vedligeholdelse af beplantning på fællesarealerne

Kære grundejere

På seneste generalforsamling i 2022 blev det besluttet at vi skulle have en professionel vurdering af, hvad vi gør ved vores fællesområder og de høje træer.

Bestyrelsen har – som vi tidligere har informeret om – kontaktet Skovskolen i Nødebo (hører under Københavns Universitet) og har efterfølgende haft besøg af Kent Nomann, som er faglærer samt skov- og landskabsingeniør ved Skovskolen.

Bestyrelsen har – ud fra Kents anbefalinger – udarbejdet et forslag til områdevedligeholdelse for de næste 10 år.

Vedligeholdelse af fællesområderne er nødvendig, men ikke gratis. Forslaget indeholder derfor også en kontingentforhøjelse, gældende fra 2024.

Bestyrelsen har på denne baggrund set på budgettet for 2024 for at sikre, at det hele hænger sammen. Og det gør det – under forudsætning af, at kontingentet forhøjes som foreslået.

Du kan læse om detaljerne i vedligeholdelsesplanen i disse dokumenter:

  • Bestyrelsens forslag kan hentes som pdf-fil her.
  • Kent Nomanns anbefalinger kan hentes som pdf-fil her.

Hvis man har kommentarer til vedligeholdelsesplanen, bedes man skrive til bestyrelsen senest den 19. marts 2023, så vi kan gennemgå kommentarerne og eventuelt revidere planerne, inden vi mødes til en ekstraordinær generalforsamling.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen

(B) Fastelavnsfest for hele familien søndag den 19. februar 2023

Kære alle grundejere

Med venlig hilsen
Bestyrelsen

(B) Fastelavn 2023

Kære grundejere

Hermed ønsker bestyrelsen jer alle et god nytår!

(B) Nyt fra bestyrelsen

Kære grundejere

Med venlig hilsen
Bestyrelsen

Info om fjernvarme

Kære grundejere

Fredensborg Kommune afholder borgermøde om fjernvarme. Vær opmærksom på, at tilmeldingsfristen er idag den 22. september.

Med venlig hilsen bestyrelsen

 

Årets vejfest 2022

Kære grundejere

De bedste hilsner
Festudvalget
Rasmus, Marie, Alzira, Alessandra og Maibritt

(B) Søndagstur til Nivaagaard

Kære grundejere

En gammel tradition i grundejerforeningen bliver genoplivet. Helle i nummer 401 har tilbudt at arrangere en udflugt til Nivaagaards Rhododendron-park søndag den 12. juni.

Vi mødes klokken 10 hos Helle, hvor vi hygger os lidt, før vi i fælles flok går mod Nivaagaard. Undervejs holder vi et pitstop på rastepladsen på hjørnet af Ny og Gammel Strandvej.

 

 

 

 

 

 

 

Med venlig hilsen
Helle og bestyrelsen

 

(B) Indkaldelse til ordinær generalforsamling lørdag den 7. maj 2022 kl. 12:00

Kære grundejere

Ordinær generalforsamling lørdag den 7. maj 2022 kl. 12:00

Som vi meldte ud kort før jul – både på e-mail og på hjemmesiden – så har vi aflyst generalforsamlingen for 2021.

Til gengæld så har vi allerede nu fået reserveret et lokale til den ordinære generalforsamling 2022. Det bliver i Multisalen i Egedal Byens Hus.

Den formelle indkaldelse udsendes i løbet af kort tid, men skriv gerne allerede nu datoen ind i kalenderen.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen

(B) Fastelavnsfest for hele familien søndag den 27. februar 2022

Kære alle Grundejere

6083Fastalavn-FS-lille

Traditionen tro vil bestyrelsen gerne invitere dig, din familie og venner til Fastelavnsfest på pladsen foran nr. 209. Vi starter kl. 14.

Vi byder på tøndeslagning, samt lidt at spise og drikke til både store og små.

Med venlig hilsen
Festudvalget, bestyrelsen

(B) Generalforsamling aflyst og nyt fra bestyrelsen

Kære grundejere

Bestyrelsen vil med dette nyhedsbrev gerne ønske jer alle en glædelig jul og et godt nytår.


Med venlig hilsen
Bestyrelsen
Grundejerforeningen Ullerødgård Nord

(B) Status på byggeriet på Ullerødgård

Vi har haft et godt samarbejde med de øvrige involverede grundejerforeninger og har også haft en gruppe politikere fra Fredensborg Kommunes byråd på besøg.

(B) Dato for ordinær generalforsamling 2021

Bemærk: Dette indlæg er forældet, idet den planlagte generalforsamling er blevet aflyst pga. Corona-situationen!

Kære alle grundejere

Det revisor-godkendte regnskab for 2020 og forslag til budget for 2022 kan man finde her

Med venlig hilsen
Bestyrelsen

(B) Invitationer til sociale arrangementer 2021

Kære grundejere

(B) Stort nybyggeri hos vores nabo Ullerødgård

(B) Nu bliver fibernettet lagt i jorden

Bestyrelsen havde den 25. maj sammen med formanden for Grundejerforeningen Ullerødgård Øst II et møde med Entreprenørfirmaet Nordkysten, som skal lægge fiberkablerne ned. Vi fik et kort over, hvor kablerne skal lægges. Fibernetskablerne er røde og samleboksene er orange.

Vi fik at vide, at arbejdet skal gå i gang i løbet af tre uger (omkr. 14. juni). I første omgang er det kun hovedledningen, som vil blive gravet ned. De forventer, at der går ca. et halvt år, før stikledningerne etableres.

Nedgravningen af hovedledningen skulle kun give minimale gener for grundejerne. Mange af ledningerne bliver skudt ned under asfalten ved stikveje, men der bliver også gravet op i fliserne. Vi blev lovet, at der bliver minimale problemer for grundejerne. Hvis man skal grave forbi en indkørsel, så vil det højest tage et par timer, og man vil blive varskoet forinden, så man kan få sin bil ud. Alle huller vil være overdækket inden fyraften.

(B) Regnskab 2020 og budget 2022

Kære grundejere

Revisorpåtegnet årsregnskab for 2020 samt budget for 2022 er nu lagt her på hjemmesiden.

Bestyrelsens kommentarer til regnskab/budget samt årsberetning følger i løbet af få dage sammen med et nyhedsbrev med nyt om bl.a. fibernet, Ullerødgård byggesagen og sociale arrangementer.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen

(B) Nyt om fibernet

Hey,

Vi har været lidt i tvivl om, hvordan vi skal forholde os, efter TDC udsendte et brev til alle grundejere – uden at informere os først.

Jeg har netop talt med min kontakt i TDC.

Den korte version er, at vi ikke behøver at gå ind og tilkendegive interesse igen, da de allerede har fået rigeligt med tilbagemeldinger fra os.

Den normale arbejdsgang er, at folk der har meldt interesse efterfølgende vil få et tilbud fra en udbyder efter 6-12 måneder.

I vores tilfælde, når vi har så højt antal interesserede, vil vi, når gravearbejdet er overstået og kablerne ligger i fortorvet, få en samlet kampagne, højst sandsynligt noget med gratis tilslutning til husstanden fra dem (som dækker alle i området). Folk kan stadig selv vælge udbyder som før, men vi bliver “fast-tracked” igennem processen, da der ud fra et forretningssynspunkt er tale om forholdsvis mange fluer med ét smæk.

Anyway, vi hører fra dem med deres kampagne når arbejdet er færdigt, og vi behøver ikke at foretage os noget før da.

Mvh
Anders Bjerregaard, næstformand
Grundejerforeningen Ullerødgård Nord

(B) Vigtigt nyt fra bestyrelsen – Udsættelse af generalforsamling og nybyggeri ved Ullerødgård

Kære alle grundejere

Indholdsfortegnelse:

  1. Udsættelse af generalforsamling
  2. Nybyggeri ved Ullerødgård
  3. Bestyrelsesmødereferater
  4. Den nye affaldsordning
  5. Træfældning
  6. Ny legeplads
  7. Udlån
  8. Bredbånd
  9. Arbejdslørdag
1. Udsættelse af generalforsamling

Med venlig hilsen
Bestyrelsen

(B) Brev fra TDC

Kære grundejere

Vi er blevet overhalet indenom af TDC, idet de allerede har været rundt i området for at planlægge placeringer af stikledninger etc. og desuden har udsendt et brev direkte til de enkelte grundejere – uden at informere bestyrelsen først. Bestyrelsen har lidt svært ved at få besked fra TDC på, hvad der foregår, idet vores kontaktperson er gået på barsel.

Vi arbejder videre med sagen, og indtil vi ved nærmere, så behøver man ikke at gøre yderligere. TDC har allerede fået listen med de 78 interesserede, så der er ingen grund til at tilmelde sig på TDC’s liste, som de bad om i det udsendte brev.

Vi er nu oppe på, at 78 ud af 96 grundejere i vore to foreninger har udvist interesse. Dette svarer til 81%.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen

(B) Advarsel om indbrud i området og Nabohjælp

Kære grundejere

Os, der har installeret Nabohjælp app’en, har i dag fået to beskeder om advarsler/hændelser. Den ene går på, at der i Rypevænget 110 er observeret to natlige vindueskiggere. Den anden går på, at der har været indbrud i Drosselvænget 201. Se nedenstående skærmkopi fra 2021-04-10.

Nabohjælp skriver følgende:


Med venlig hilsen
Bestyrelsen GFUN
Niels Kragh Larsen

(B) Fibernet: TDC vil regne på et tilbud til os

Interessen for at få installeret fibernet har været overvældende stor. Som vi tidligere har oplyst om, så foregår kommunikationen til TDC som et samarbejde mellem de to grundejerforeninger i Hjortevænget, Grundejerforeningen Ullerødgård Øst II (nr. 501 – 712) og Grundejerforeningen Ullerødgård Nord (nr. 101 – 414).

I Øst II har 32 ud af 43 grundejere, svarende til 74 %, meldt tilbage, at de er interesserede. 1 grundejer er ikke interesseret mens 10 ikke har meldt tilbage.

I Nord har 44 ud af 53 grundejere, svarende til 83 %, meldt tilbage, at de er interesserede. 9 ikke har meldt tilbage.

Totalt set har vi en positiv tilbagemelding på 76 grundejere ud af 96, svarende til 79 %. 

Anders Bjerregård talte med TDC i sidste uge, og som det så ud, så er der stor nok tilslutning til at de gerne vil regne på et tilbud til os.

Det er ikke helt klart hvordan tilbuddet kommer til at se ud da de regner os sammen med den omkringliggende “cluster”. Vi kan forvente at høre fra dem inden for det næste halve år. Det tager noget tid at regne på igen fordi vi bliver regnet sammen med ovennævnte cluster.

Skulle du have spørgsmål eller kommentarer til sagen, så skriv en e-mail til fibernet@gfun.dk. 

Med venlig hilsen bestyrelserne for
Grundejerforeningen Ullerødgård Øst II
Grundejerforeningen Ullerødgård Nord

Sådan foregår installation af fibernet til dit hus

Fiberkablerne bliver gravet ned langs vejen, og din stikledning ”skudt” det sidste stykke under jorden hen til dit hus. Du vil derfor normalt kun opleve lidt, eller slet intet, gravearbejde på din grund.

Du modtager en lille folder med en tegning, hvorpå du skal markere, hvor du ønsker fibernettet tilsluttet. Du må ikke komme tættere end én meter på gasledninger, og det skal være til et tørt og opvarmet rum.

Der må heller ikke være andre installationer i husmuren tæt på det sted, hvor der skal bores hul ind til huset. Der skal desuden være adgang til 230 V stikkontakt på den indvendige side til fiberboksen.

Fiberkablet bliver skudt fra vejen ind til nærmeste husmur, og det må maksimalt være én meter ned langs siden af huset. Man har altså ikke krav på at få ført fiberen om til for eksempel bagsiden af huset.

Tilslutningsboksen på den indvendige side vil blinke, når den er i drift, og den må ikke overdækkes, så det kan være problematisk, hvis du ønsker denne boks placeret i et soveværelse.

Herefter kan du bruge din fibertilslutning. Vær dog opmærksom på, at du først skal vælge en internet-udbyder. I mange tilfælde vil du kunne genbruge din kabling, DSL-router og trådløse netværk inde i huset.

Med venlig hilsen
f. Grundejerforeningen Ullerødgård Nord
Niels Dreijer

(B) Mere om fibernet

Kære grundejere

Anders Bjerregaard fra bestyrelsen har lavet en aftale med vores nabogrundejerforening, Grundejerforeningen Ullerødgård Øst II (GFØII) om fælles tilmelding til fibernet.

GFØII udsender et brev til alle foreningens medlemmer. Brevet svarer i indhold til det brev, vi har sendt ud, men er selvfølgelig tilpasset GFØII. Anders har lovet at stå for en fælles tilmelding til TDC for begge grundejerforeninger.

Vi er nu oppe på, at 39 af vore grundejere (74 %) har tilmeldt sig som interesserede. Så man må sige, at interessen er stor, hvilket kan være med til at gøre det billigere.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen
Grundejerforeningen Ullerødgård Nord

(B) Sidste nyt om fibernet

Kære grundejere

Interessen for fibernet har været overvældende. Her – mindre end fire døgn efter vi udsendte e-mails til jer alle – har vi allerede fået 35 tilbagemeldinger om interesse. Vi er 53 parceller i foreningen, så det svarer til 66 %!

Vi har også været i kontakt med bestyrelsen for grundejerforeningen for den anden halvdel af Hjortevænget. De er 43 parceller og har også udvist stor interesse for projektet.

Vi opdaterer hjemmesiden, når der er mere nyt.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen

(B) Har du brug for hurtigere internet (fibernet)?

Kære grundejere

Med venlig hilsen
Grundejerforeningen Ullerødgård Nord

Anders Bjerregaard, Næstformand
Hjortevænget 217

Fartkontrol 5/2 2021 kl. 16.15 – 21.15 på Ullerødvej v. Hjortevænget

Hej med jer. Jeg talte med kontrollanten kl. 20:15, og der var taget 21 der kørte for stærkt, 7 klip i kørekortet, og en enkelt med 102km/t, der får inddraget sit kørekort i dag – hvis vedkommende ellers har et kørekort ??? 3 tidligere kontroller har givet næsten det dobbelte i antal bøder. Radaren blinker ved 59 km/t på Ullerødvej, så kør stille !!! Mvh Bjarne Dueholm

(B) Nyhedsbrev fra bestyrelsen

Med venlig hilsen
Bestyrelsen

(B) Risiko for indbrud?

Legepladsen (opdateret). Forslag til generalforsamlingen 2020-10-18

(B) Indkaldelse til generalforsamling 2020

Med venlig hilsen
Bestyrelsen, Grundejerforeningen Ullerødgård Nord

(B) Udsættelse af generalforsamling 2020 samt bestyrelsens årsberetning2020

Med venlig hilsen
Bestyrelsen
Grundejerforeningen Ullerødgård Nord

(B) Fastelavnsfest for hele familien søndag den 23. februar 2020

(B) Sommerfesten 2019 er aflyst

(B) Gavekort

Kære grundejer

Er der nogen som hjalp os den 25. maj på vores arbejdsdag, som ikke har fået et gavekort på 300,00 kr? Hvis det er tilfældet, så henvend dig i nr. 201.

Med venlig hilsen Jens Emborg, Kasserer

(B) Invitation til arbejdslørdag den 25. maj 2019

(B) Indkaldelse til ordinær generalforsamling tirsdag den 21. maj 2019 kl. 19:00

(B) Fastelavnsfest for hele familien den 3. marts 2019

.

(B) Godt Nytår !

(B) Hjemmesidens webhotel har skiftet ejer

(B) Nyt fra bestyrelsen

(B) Indkaldelse til ordinær generalforsamling torsdag den 24. maj kl. 19:00

(B) Fastelavnsfest for hele familien 2018

(B) Indbydelse til vejfest og arbejdsdag 26. august 2017

(B) Sommerfesten udsættes til august

(B) Indbydelse til vejfest og arbejdsdag 17. juni 2017

(B) Problemer med download af dokumenter her på hjemmesiden

(B) Indkaldelse til ordinær generalforsamling tirsdag den 23. maj kl. 19:00

(B) Fastelavnsfest 2017

(B) Hvordan sikrer du dit hjem bedre mod indbrud?

(B) Fastelavnsfest for hele familien 2017

(B) Nyt fra bestyrelsen

(B) Vejfest 2016

(B) Arbejdslørdag den 11/6 fra 10:00-13:00

Højt byggeri:

Også vi er helt enige med bestyrelsen og flere grundejere i betragtningerne om højt byggeri. Den tinglyste udstykningsdeklaration som henviser til indholdet til en byplanvedtægt må være gældende og derfor må det hindres at der bygges overetager på flere huse i foreningen. Vi støtter helt og aldeles op om bestyrelsens arbejde i sagen og en fortsættelse heraf. Vi bakker derfor også fuldt up om bestyrelsens liste over tiltag som kan tages i anvendelse for at hindre flere tagetager som fuldstændigt vil ødelægge karakteren af vores område. Endvidere er det yderst vigtigt at der lægges maksimalt pres på kommunen for at opnå en fornuftig og hensigtsmæssig kommunikation og behandling. Samtidig skal lyde en stor tak til bestyrelsen og ros for arbejdet der indtil nu er gjort i sagen.

Mange hilsener nr. 222. Bent

(B) Nyt fra bestyrelsen

(B) Indkaldelse til generalforsamling torsdag den 19. maj kl. 19:00

Højt byggeri

Vi er stadig helt enige med Daniel i nr. 231 vedr. betragtningerne om kommunens tilladelse til udnyttet tagetage. Tak til bestyrelsen for det store arbejde. Håber I vil fortsætte, for det holder altså ikke, at alle i bebyggelsen kan bygge tagetager på som de lyster. Det vil fuldstændig ændre karakteren og herlighedsværdien af området.

Vi har alle købt vores huse i den tro, at indholdet i en lokalplan er noget der vil blive overholdt.

VH Peter nr.: 221